Horoskop
DIT HOROSKOP SOM VEJLEDER:                                         

Er udviklingen gået i stå? Er der opstået Problemer? Står du foran en større omlægning og er usikker på fremtiden? Eller trænger du blot til inspiration og til at se dit liv fra en ny vinkel?
Dit horoskop er en oplagt inspirationskilde!

PRIVAT SAMTALE - RÅDGIVNING - MANUDUKTION
Her får du tolket dit horoskop. Og vedrørende fremtiden kommer vi i reglen ind på områder som jobsituation, økonomi, parforhold og familie. Står du i en kritisk situation kan varigheden af denne sædvanligvis tidsfæstes. Men DINE spørgsmål bestemmer, hvad der skal fokuseres på. 
Meget ofte drejer samtalen hen på, hvilken strategi eller adfærd der ville være hensigtsmæssig for at opnå de mål man har sat sig - eller for i det hele taget at få et bedre og sjovere liv. Jeg deler her ud af den erfaring jeg har gennem ca. 28 år med Personlig Vækst Kurser + det nye der er kommet til siden.
Samtalen optages og brændes på en cd - eller lydfilen sendes til din mailadresse.
 
Obs! Skulle der melde sig ekstra spørgsmål, når du kommer hjem - eller der var noget du ikke fik spurgt om - så ring så snart du kommer i tanke herom - og meget gerne indenfor 1 måned eller 2. Dette koster ikke ekstra. Går der derimod op imod et år eller mere, kræver det  forarbejde.
Du kan ringe hverdage mellem 14 og 17 på 2374 9268. 

TELEFONMØDE - SKYPE - eller Face Time:
Telefonen er et godt alternativ, hvis du kommer langvejs fra eller er forhindret i at møde op. Der kan skabes en særdeles god kontakt over telefonen. Medhørsknappen slås til, således at også dine kommentarer og spørgsmål kan høres på optagelsen. CDen fremsendes samme dag. Alternativt kan
du få lydfilens sendt direkte til din mail mailadresse.
Samtalen kan foregå over almindelig telefon, SKYPE eller Face Time.  

PRIS:
Kr. 1630,- for fødselshoroskopet + fremtid
Kr. 1330,-  hvis kun fremtidshoroskop
Kr. 500,- hvis du bare har et par tillægs spørgsmål, som kan klares over telefonen indenfor 20 min. Dette kræver med andre ord, at du allerede er inde i systemet og har fået lagt dit horoskop indenfor det sidste 1-2 år. Er der gået længere tid kræver det nye bergninger og vurderinger. Der medfølger ikke CD her uden nærmere aftale.


Du kan betale med check, kontant eller via netbank  og mobile pay - ikke kreditkort.

PARFORHOLD – SAMARBEJDE:
ønsker du at få et horoskop stillet, som specielt belyser parforhold/samarbejde/venskab, kan dette også lade sig gøre. Det kræver data for modparten og en fuldmagt, hvis fødselstid  og sted oplyses. Pris herfor kr.1730,-

FREMSEND DINE DATA:
 - Fødselsdata (dag, måned, år)
 - Fødested (hvis på landet, nævn nærmeste større by)
 - Fødselstidspunkt (bedst at få det fra landsarkivet med mindre forældrene skrev det ned ved fødslen).
                                                                    
VIGTIGT for korrektion af fødselstid!
Selvom dit fødselstidspunkt er fremskaffet fra Landsarkivet og skulle være korrekt, finder der altid korrektion sted.  iøvrigt er det almindeligt, at man runder op eller ned til nærmeste kvarter.
Almindeligvis korrigeres der fra et kvarter til en halv time, og i sjældne tilfælde mere - også selvom man stod med stopuret i hånden da du blev født. Det korrigerede tidspunkt behøver altså ikke at være helt sammenfaldende med den fysiske fødsel. Det siger derimod hvornår din tid - dit ur - gik igang. Det finder man ud af ved hjælp af skelsættende perioder i dit liv.

DERFOR: Til brug for korrektionen oplys omkring 10 skelsættende årstal - og datoer, hvis du har dem. F.eks.: Flytning, skoleskift, fødsel af mindre søskende, indgåelse af parforhold, skilsmisse, børnefødsler, sygdom, dødsfald, særlige rejser, fremgang eller tilbagegang i job, og lign..
Brug stikordsform og sæt et plus eller minus bagefter, alt efter om oplevelsen dengang var positiv eller negativ. Du skal ikke efterrationalisere.
EKS.: 1975: gift.1980: datter/søn.1990: Flytning – osv.. Ved sygdom, oplys hvad du fejlede, og ved dødsfald, hvor tæt du var på vedkommende.
Det skal være skelsættende begivenheder, der gav dit liv et nyt forløb.

HVAD VIL DU HAVE MED DIG HJEM?
Det er en god ide at gå i tænkeboks med dig selv. Hvorfor vil du have lagt dit horoskop? Hvad håber du på, at det vil give dig? Hvad håber du at have med dig ud af døren, når du går?
Oplys f.eks. 3 emner du især brænder for at få belyst- og få større klarhed over. Jeg vil sikkert automatisk komme ind på disse emner, men det er nu meget godt selv at tænke over dem - og liste dem.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Birthe

Fremsend oplysningerne via mail eller post - helst en uge før vi træffes.
Vælger du  amindelig fastnet telefonmøde, da vedlæg et foto af dig selv, samt betaling.

Ring for tidsbestilling:
Tlf.: 2374 9268 ml. kl. 14.00 og 17.00       
Mail:
birthekirk@hotmail.com

LANDSARKIVER:
Med mindre dine forældre nedskrev fødselstidpunktet umiddelbart efter fødslen er det klogt at anskaffe en fødselsattest fra det Landsarkiv du tilhører. Det har vist sig gang på gang, at forældres hukommelse er ikke så pålidelig, som de selv tror. 

 - For Sjælland, Lolland Falster og Bornholm, Rigsdagsgården 9, 1218 Kbh. K
 - For Fyn m.v. Jernbanegade 36, 5000 Odense.
 - For Nørre Jylland, Lille Sct.Hansgade 5, 8800 Viborg.
 - For Sønder Jylland, Haderslevvej 45, 6200 Åbenrå




Links til andre astrologiske hjemmesider:
www.icinstituttet.dk  www.stjernerne.dk   www.astrologihuset.dk  www.wow.dk  www.piamariah.dk  





  Birthe Kirk - Kursus og Rådgivning    Henrikshave 55    2950 Vedbæk    info@birthekirk.dk    2374 9268